Mac Baren - til den kvalitetsbevidste piberyger
Pibetobaksnavnet Mac Baren er kendt over det meste af verden - især af piberygere, som værdsætter god kvalitetspibetobak.
Mac Baren navnet blev første gang anvendt på markedet i 1950. Det har siden været forbrugernes garanti for et velassorteret sortiment af højkvalitets pibetobakker. Udover Mac Baren, bærer produkterne et individuelt navn. Mac Baren Mixture er et af de bedst kendte og kan købes over det meste af verden.
På det danske marked for finskåren tobak står Mac Baren Tobacco Company bag Opal-produktserien. Opal-navnet er kendt af langt de fleste brugere af finskåren tobak til cigaretrulning, og har gennem en årrække opnået anerkendelse for den høje kvalitet og gode smag. Opal-produkterne er i dag så indarbejdet og anerkendt af forbrugerne, at næsten hver femte, der ryger hjemmerullede cigaretter, vælger et Opal produkt. |