|
Vi har frihed under ansvar
"Ledelse i Mac Baren Tobacco Company er baseret på et positivt menneskesyn. Udgangspunktet er, at alle har lyst til at bidrage til at opnå de fælles målsætninger, hvis de inden for deres ansvarsområde får spillerum til at løse opgaverne gennem fantasi og initiativ.
Frie og fleksible forhold inden for de enkelte ansvarsområder, hvor indsatsen og resultater er afgørende succeskriterier, er en betingelse for, at Mac Baren Tobacco Company udvikler en kultur, der kan gøre os til en moderne, fremsynet og lønsom virksomhed.
Enhver medarbejder har derfor frihed til at angribe sine opgaver kreativt, så længe det sker uden at bryde den tillid, der fra ledelsesside er vist ved den udstrakte frihedsgrad. Ingen er fritaget fra at tage ansvar for egne handlinger.
Lederens vigtigste opgave er at definere og kommunikere rammerne for den enkelte medarbejders ansvar. Mac Barens ledere er i stand til at delegere ansvar og coache den enkelte medarbejder, så han eller hun får mest muligt ud af sine evner."
Tilbage til værdier
|